Ansøgning om byggetilladelse

Du skal søge via hjemmesiden www.bygogmiljø.dk hvor du logger på med din NemId.

Byg og Miljø er et selvbetjeningssystem, der støtter dig i din ansøgningsproces og giver dig overblik over din byggeansøgning. Du kan søge om eller anmelde alle byggesager inklusiv byggeri på fredet ejendom.

Ønsker du at sende en forespørgelse til Team Byggesag, kan du gøre dette på vores mailadresse byg@kerteminde.dk

Du skal være opmærksom på, at forespørgelser kun skal omfatte overordnede spørgsmål, da henvendelser som kræver egentlig sagsbehandling, vil blive henvist til ansøgning via Byg og Miljø.

En ansøgning skal være skriftlig og typisk indeholde, oplysninger om adresse, evt. matrikelnummer, samt fuldmagt fra dig som ejer af ejendommen, hvis det fx er din håndværker der søger om tilladelse. Derudover skal du vedhæfte tegninger som viser dit byggeri.

• En situationsplan over de eksisterende forhold. Dvs. en tegning over grunden der viser samtlige bygningers placering på grunden, incl. det ansøgte byggeri, herunder afstande til skel mod naboer og veje/stier. Evt. afstand mellem bygninger på grunden.
  Hvis du bygger på skrånende terræn, skal de nuværende terrænkoter også fremgå.
• Plan- og facadetegninger. Facadetegninger er en opstalt set fra siden af alle bygningens sider.
• Alle tegninger skal være i fast målestoksforhold og med angivelse af udvendige mål, herunder facadehøjde målt fra naturligt terræn (evt. fastlagt niveauplan) til ydervæggens udvendige skæring med overkant tagflade.
• En beskrivelse af de materialer du vil bruge (det kan du også skrive på tegningen).

Du kan med fordel bruge Byg og Miljø, som udarbejder en tjekliste over de ting du skal sende.
Listen er målrettet det projekt du gerne vil i gang med. Se link til www.bygogmiljø.dk

Ønsker du at søge om byggeri som ikke kan holdes inden for byggeretten, er der en række yderligere oplysninger som du skal huske at angive på tegningerne.
Disse oplysninger skal bruges, når kommunen sender din ansøgning i høring hos din nabo.

Det kan være en god idé, at drøfte sine byggeplaner med naboerne, hvis de kan blive berørt af byggeriet.

For mindre bygninger kan du altid sende dine tegninger på ternet papir. Det vigtigste er, at tegningen er målfast og at der er udvendige mål som beskrevet.
Når du tegninger på ternet papir, kan du fx tegne i målestoksforhold 1:50. Her svarer 4 tern i forlængelse af hinden til 1 meter. Se under Hvad skal du vedhæfte din ansøgning?

Uanset størrelse på dit enfamiliehus, sommerhus og tilbygninger til disse, kræver det en byggetilladelse fra Kerteminde Kommune til at opføre.

Hvis dit byggeri af sekundære bygninger som garage, carport, drivhus eller udhus er på over 50 m², skal du ligeledes sende en ansøgning vedhæftet dokumentation, og du skal have tilladelse fra kommunen før end du kan gå i gang.

Påtænker du at opføre garage, carport osv. større end 50 m² på en ejendom som er beliggende i landzone, skal der først foreligge en landzonetilladelse førend der kan udstedes en byggetilladelse.

Se på kommunens hjemmeside for yderligere oplysninger omkring opførelse af byggeri i landzone, Landzonetilladelse

Byggeri som kræver byggetilladelse:

• Énfamilie- og sommerhuse, nybyggeri, ombygninger og udvidelse af etagearealet, eller hvis der sker en ændring af anvendelsen, fx udestue til beboelse.
• Tilbygninger, herunder kviste, karnapper og lignende der udvider etagearealet, udestuer. Bemærk at udestuer ikke er opvarmede.
• Altaner.
• Ændret anvendelse, det vil sige inddragelse af fx en lade eller uudnyttet loftrum til bolig.
• Garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser når den samlede bebyggelse overstiger 50 m² for lignende bygninger.
• Genopførelse af byggeri på gammel sokkel. Hvis et byggeri er fjernet helt ned til soklen, betragtes det som nedrevet, og der skal søges byggetilladelse efter gældende regler.

Øvrige forhold som kræver byggetilladelse, fx

• Hævet terrasse som fritstående konstruktion, der er hævet mere end 30 cm over naturligt terræn.
• Hegnsmure ved skel, højere end 1,8 m målt fra naturligt terræn eller ud fra et fastlagt niveauplan (gælder for tæt konstruktion).
• Facadeskilte, udhængsskilte, skiltepyloner og markiser.
• Skorsten ved enfamiliehuse som opføres uden for boligen.
• Afløbsinstallationer og renovering af eksisterende, som skal udføres af autoriseret kloakmester.

I henhold til Bygningsreglementet, er der fastlagt en række bebyggelsesregulerende forhold, som regulerer en bygnings etageareal, etageantal, højde og afstandsforhold samt grundens størrelse.

Kan en bebyggelse ikke opføres i overensstemmelse med disse bestemmelser, fastlægges bebyggelsens samlede omfang og indvirkning på omgivelserne ud fra en helhedsvurdering.

Ved helhedsvurderingen vurderer kommunen bebyggelsens samlede omfang og indvirkning på omgivelserne.

Bebyggelsens samlede omfang skal være;

• hensigtsmæssig i forhold til bebyggelsens anvendelse og svare til det sædvanlige i området eller det som tilstræbes samt i forhold til tilstødende arealer (ikke planlagte),
• sikres tilfredsstillende lysforhold for ejendommens bebyggelse og nabobebyggelse samt
• sikres mod væsentlige indbliksgener i forhold til anden bebyggelse på samme grund og på nabogrunde samt
• tilfredsstillende friarealer og adgangsforhold for alle brugere.

I forbindelse med helhedsvurdering skal kommunen jf. Byggeloven høre berørte parter, så de kan komme med eventuelle bemærkninger til byggeriet inden kommunen træffer en afgørelse.

Partshøringen tager 14 dage + postekspeditionstid.

Naboers udtalelser kan ikke alene afgøre sagen.
Udtalelser modtaget i forbindelse med en høring vil indgå i sagen og være omfattet af Lov om offentlighed i forvaltningen.

Det er bebyggelsesprocenten, der afgør, hvor mange m², du må bygge på din grund. Bebyggelsesprocenten angiver, hvor meget etagearealet udgør af grundens samlede areal.

Hvor høj bebyggelsesprocenten for din ejendom må være, er enten fastsat via lokalplan, tinglyst deklaration eller i Bygningsreglementet. Find oplysninger ved hjælp af Nyttige links.

Ansøgning om dispensation fra lokalplaner skal begrundes og det er dig som ansøger, der skal komme med begrundelsen.

Det ligger i bestemmelserne omkring dispensation fra en lokalplan, at det ikke må kunne danne præcedens i lignende tilfælde. Det vil sige, at der skal være en helt særlig grund til for, at vi kan give en dispensation.

Kommunen har mulighed for at give en dispensation, såfremt den ikke er i strid med principperne i lokalplanen.

Principperne er først og fremmest formålsparagraffen  og anvendelsesbestemmelserne der er fastlagt ud fra formålet.

Det er endvidere strukturen i planen og forholdet mellem fastlagte friarealer og bebyggede arealer.

I bevarende lokalplaner er de bebyggelsesregulerende bestemmelse som regel fastsat som en konsekvens af formålsparagraffen og kan derfor være meget vanskelige at dispensere fra.

Såfremt kommunen meddeler en dispensation uden en begrundelse vil dispensationen blive sat ud af kraft i forbindelse med en klage og du skal derfor stoppe dit byggeri.

Du skal være opmærksom på, at fjerner du de bærende konstruktioner som fx spær og stolper betragtes det som nyopførelse og dit byggeri skal derfor opfylde de bestemmelser som er gældende på opførelsestidspunktet jf. Bygningsreglementet, gældende lokalplan og  tinglyst deklaration.

Det kan især have betydning for dig, hvis det eksisterende byggeri er opført uden for et byggefelt, som er fastlagt i en lokalplan, tinglyst deklaration eller jf. Bygningsreglementet.

Hvis du påtænker, at ombygge og genopføre uden for byggefeltet skal du altid kontakte Team Byggesag forud for opstart.

Der er tale om terrænregulering, og dermed ændring af niveauforskelle, hvis du enten tilfører, fjerner eller omplacerer jord på din grund.

Du skal derudover være opmærksom på Byggelovens § 13 og det forhold, at kommunen kan påbyde ændring af en foretaget terrænregulering, hvis denne skønnes at være til ulempe for de omkringliggende naboer, fx ved indbliksgener, risiko for jordskred eller at regnvand ledes til nabogrund.

Når du terrænregulerer på din ejendom, skal du derfor være opmærksom på at du ikke leder regnvand til din nabo og dermed øger risiko for jordskred og endelig skal du sikre dig, at du ikke øger indblikgenerne for din nabo.

Bemærk, at der kan være bestemmelser vedrørende terrænreguleringer som er fastlagt i en lokalplan. Disse anvisninger skal nøje følges.

I langt de fleste tilfælde er grunden tilstrækkeligt vandret til, at der ikke er tvivl om fastlæggelsen af udgangspunktet for det naturlige terræn, hvorfra bygnings- og facadehøjder samt højdegrænseplaner måles fra.

I de tilfælde hvor der er terrænforskelle på din ejendom, der hvor du vil bygge, kan det blive nødvendigt at indlægge et niveauplan.
Det er kommunen som indlægger niveauplanet baseret på dine oplysninger i form af terrænopmåling udført af en landinspektør. Du er altid velkommen til at komme med et forslag til hvor niveauplanet skal være.

Er der store terrænforskelle mellem din og dine naboers grunde, kan det blive nødvendigt med opmåling af terrænet på nabogrundene for at fastlægge niveauplanet.
For bebyggelse på grunde med skrånende  terræn, kan der måles fra et eller flere niveauplaner.

Ved fastlæggelsen af niveauplanet skal kommunen tage hensyn til terrænforholdene på de tilstødende grunde og karakteren af den omliggende bebyggelse. Der skal  desuden tilstræbes rimelige bebyggelsesforhold og adgangsforhold for den pågældende grund.

Niveauplanet er alene udgangspunktet for måling af udvendige bygnings- og facadehøjder samt højdegrænseplaner.
Niveauplanet siger derfor ikke noget om, hvor bebyggelsens sokkel- eller gulvkote skal være eller hvor mange etager bygningen fremstår med i forhold til naboer.

Ligeledes er et niveauplan ikke en godkendelse til at hæve terrænet til niveauplanet.