Tandplejen
Børne- og ungdomstandplejen skal søge at fremme det enkelte barns fysiske, psykiske og sociale trivsel ved at medvirke til, at tand-, mund- og kæberegionen udvikles og bevares i god funktionsdygtig stand gennem livet.
Børne- og ungdomstandplejen er gratis og omfatter alle børn og unge under 22 år (gælder årgang 2004 og yngre), der er tilmeldt folkeregistret i Kerteminde Kommune. Optagelsen i den kommunale tandpleje sker automatisk ved barnets fødsel.
Samarbejdet med forældrene er den bedste forebyggelse af børns tandproblemer. Vi lægger stor vægt på kommunikation og information, og vi involverer forældre og børn så meget som muligt i processen.
I Kerteminde Tandpleje vil vi:
- Give det bedste tandplejetilbud til børn og unge.
- Udvikle den enkeltes evne til tage vare på egen tandsundhed, således at sunde tænder varer hele livet.
- Levere et tandplejetilbud af høj faglig kvalitet og ved hjælp af information, dialog og respekt for det enkelte menneske, skabe en atmosfære af tryghed og tillid, således at tandlægebesøg bliver en god oplevelse.
- Tilbyde en omsorgstandpleje, der forbedrer livskvaliteten for borgeren.
Vi indkalder til undersøgelse via digital post som sendes til www.borger.dk. Der sendes SMS-reminder ud på dag 3 og dag 1 forud for aftalen.
Husk at oplyse/rette dit mobilnummer hos os.
Husk at melde afbud i god tid!
Online/telefonisk konsultation:
Kerteminde Tandpleje tilbyder som en forsøgsordning telefoniske KONSULTATIONER.
Hvis I har spørgsmål om jeres tænder, mund, mm., men er i tvivl om hvorvidt det fx. er nødvendigt at møde op fysisk kan I nu:
SENDE OS ET BILLEDE OG STILLE SPØRGSMÅL ONLINE/TELEFONISK
Vores personale vil stå til rådighed med svar og rådgivning.
Tidsrummet for dette vil være: HVER TIRSDAG kl. 16:00 – 16:45 på telefon 21 31 68 05.
Er du syg eller sløj
Vi er meget glade for, at alle forsøger at overholde deres aftaler bedst muligt. Men af hensyn til andre patienter og vores personale, forbeholder vi os ret til at undlade behandling, der ikke er akut på patienter, som har:
- feber og feberlignende symptomer
- svær hoste og ondt i halsen
- svær forkølelse og influenzalignende symptomer
- forkølelsessår
- andre sygdomme, som kan smitte andre patienter og vores personale
- lus - nogle gange kan der behandles, hvis patienten iføres en engangshætte til formålet
Hvis aftalen aflyses, vil der naturligvis blive tilbudt en ny.
Det kan være en god idé at ringe til klinikken, hvis der opstår tvivl om, hvorvidt man skal komme eller i stedet bør flytte sin aftale.
OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge dit NemID. På den måde bliver mailen sikker. Husk at skrive navn og cpr. Nr. på den person, henvendelsen drejer sig om, samt evt. et tlf. nr., vi kan kontakte dig på.
Mandag | kl. 8.00-15.00 |
Tirsdag | kl. 8.00-17.00 |
Onsdag | kl. 8.00-15.00 |
Torsdag | kl. 8.00-15.00 |
Fredag | kl. 8.00-12.30 |
Kerteminde Tandpleje
Børmosevej 1
5550 Langeskov
Tlf. 65 15 19 15
Telefonisk træffetid: alle hverdage fra kl. 8:00-10:00 samt alle hverdage fra kl. 13.00 - 14.00 undtagen fredage. .
Sikkermail: sikkerpost-tandplejen@kerteminde.dk (for firmaer og eksterne samarbejdspartnere)
Tandplejen har ferielukket, som skolerne; i vinterferien, efterårsferien, juleferien, påskeferien og sommerferien.
I visse tilfælde holder vi åbent enkelte dage i ferierne. Dette vil blive annonceret særskilt. Har du behov for akut tandlægehjælp i ferierne, kan du kontakte en privat tandlæge. I weekender og på helligdage kan du søge hjælp hos Tandlægevagten på tlf. 99 44 08 09.