Når tanker om krop og mad fylder for meget hos 10-17 årige
Hjælp til 10 til 17-årige, der er overoptaget af krop og mad. Viser sig ved bekymrende vaner omkring mad og/eller motion, ofte med hyppig kontrol af spisning.
Tilbuddet er et samtaleforløb til børn og unge mellem 10-17 år, der er overoptagede af krop og mad, der er meget utilfredse med og overoptaget af deres krop, kost eller fx motion. Det kan også være, at barnet eller den unge begynder at isolere sig og undgå bestemte ting, steder eller personer. Formålet med forløbet er at støtte barnet, den unge og forældrene i en sund udvikling og hjælpe barnet/den unge med at regulere sine følelser og handle mere hensigtsmæssigt ift. kost og motion.
Unge og deres forældre i alderen 12-17 år har samtaler med en psykolog. For børn mellem 10-12 år, er det udelukkende forældrene, som tilbydes samtaler med en psykolog. Imellem samtalerne arbejder familien med det, der blevet gennemgået. For at understøtte forløbet samt forstærke og vedligeholde en positiv udvikling, er det muligt at inddrage søskende og personale fra læringsmiljøet samt det øvrige netværk. Forløbet strækker sig typisk over to-tre måneder.