Er du barn og savner du nogen at snakke med ?

Det hjælper at tale med andre, når du har det svært.

Du kan henvende dig til os, hvis du har brug for hjælp. Her er nogle eksempler, som andre børn har talt med os om:

Jeg har ikke lyst til at gå i skole.
Jeg har tit ondt i maven på grund af noget bestemt.
Jeg bliver mobbet.
Min mor og far er skilt, og det er svært for mig at være i midten.
Min mor og far skændes tit, og der er dårlig stemning, som gør mig ked af det.
Jeg bliver tit skældt ud.
Jeg bliver slået.
Min mor eller far er alvorlig syg og jeg bekymrer mig meget om det.
Min mor eller far drikker for meget.

Vi er ansat i kommunens Modtageteam.

Vi er vant til at tale med mange forskellige børn. Vi lytter og hjælper med at snakke om ting, der kan være svære.

Du kan ringe til vores dagvagtstelefon på tlf. 30 46 18 66 i vores åbningstid på følgende tidspunkter:

Mandag-onsdag 8:00-15:35
Torsdag kl. 8:00-17:00
Fredag kl. 8:00-13:15
Du kan være anonym, hvis du ønsker det.

Du er også velkommen til at ringe og bestille en tid til en snak med os.

Jeg har brug for hjælp, men telefonen er lukket. Hvad gør jeg?

Måske ringer du uden for vores åbningstid, fordi du har så meget brug for hjælp, at det ikke kan vente til i morgen. Så skal du ringe til Politiet på 114, som vil finde ud af, om de kan hjælpe dig.

Hvis du er i fare eller har tanker om at skade dig selv, skal du ringe til Alarmcentralen på 112 med det samme.

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så kan du altid kontakte Livsliniens telefonrådgivning på tlf. 7020 1201.

Børnetelefonen
Til dig, der har brug for at tale med en voksen.

Skilmissetelefonen
Til dig, hvor mor og far er gået fra hinanden – og du er lige i midten.

Cyperhus
Til dig fra 9 år, hvor du kan skrive til en voksen og få rådgivning via brevkasse eller chat.

Er du okay
Til dig, som har en forældre med psykisk sygdom eller en forældre, der er alvorlig syg.

Slet det rådgivningen
Til dig, der har brug for hjælp til ubehagelige oplevelser på nettet og digitale krænkelser.

Når du ringer til vores modtagelse, vises dit nummer på medarbejderen telefon. Hvis du ønsker at skjule dit nummer, kan du gøre følgende:

Iphone: Tryk på ”indstillinger” -> ”telefon” -> ”Vis mit nummer” -> slå denne funktion fra.
Android: Tryk på ”Indstillinger” -> ”Opkald” > ”Yderligere indstillinger” -> ”Opkalds-ID” -> ”Vis mit nummer” -> ”Skjul mit nummer”.

Hvis du kun ønsker at nummeret skjules ved det enkelte opkald kan du gøre følgende:
Mobiltelefon - Tast #31# foran nummeret når du ringer op.
Fastnet - Tast *74* foran nummeret når du ringer op.

Hvis du selv, dine søskende eller en ven er i vanskeligheder og har brug for hjælp, kan du også som barn kontakte kommunen og lave en såkaldt underretning.

Det kan være, hvis du eksempelvis ikke føler dig sikker og tryg i dit hjem, hvis du har det psykisk dårligt, oplever fysisk eller psykisk vold, eller på anden måde har brug for hjælp.

Der kan være mange grunde, og du kan også altid kontakte kommunen, hvis du er i tvivl.

En underretning er en henvendelse om en bekymring for din egen trivsel eller for en vens trivsel.

Du kan underrette telefonisk på tlf. 30 46 18 66

Du kan også underrette skriftlig påanonym underretning

Efter din underretning, vil fagfolk fra kommunen tage kontakt til dig, dine forældre og undersøge, om du og din familie har brug for hjælp og hvilken hjælp, der er den rigtige.

Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv har produceret videoer til børn og unge, som får en sag i kommunen.

Du kan se videoerne her

1. Hvad er en kommune, og hvorfor skal jeg vide det?
Kommunerne er de 98 områder, Danmark er delt op i. I hver kommune er vi medarbejdere, der arbejder med, at der er styr på for eksempel skoler, veje og affald, men også med at hjælpe børn og unge, der har det svært.

I Danmark er det sådan, at det kun er dem, der arbejder i lige præcis i den kommune, hvor du bor, der kan og må hjælpe dig. Derfor er det vigtigt, at du taler med dem, der sidder i din kommune.

2. Hvad kan jeg få hjælp til?
Hvis din familie, de voksne i skolen eller andre voksne, du kender, ikke kan eller vil hjælpe dig, er vi nogle voksne i din kommune, som arbejder med at finde ud af, hvad du har brug for. Der kan være mange grunde til, at du kan have brug for hjælp. Det kan være, hvis du føler dig utryg hjemme, hvis du er ked af det meget af tiden, eller hvis du eller nogen tæt på dig oplever vold eller mange voldsomme skænderier.

Måske drikker de voksne hjemme hos dig meget alkohol. Det kan også være, at de voksne har svært ved at passe på dig. Måske føler du dig meget alene med alting? Men det kan også være andre slags problemer, der er for svære til, at du kan klare det selv.

3. Hvad er særligt ved vores hjælp?
Det er vores arbejde at finde ud af, om du og din familie har brug for hjælp og støtte, for at du får det bedre. Hvis du har brug for at få ændret noget i din hverdag, kan du snakke med os. Du har ikke ret til at bestemme det helt selv, men du har ret til at sige, hvordan du ønsker, det skal være.

Alle familier er forskellige, og derfor kan hjælpen også være meget forskellig. Måske skal du og din familie have noget hjælp til at klare hverdagen. Det kan være en kontaktperson, som hjælper dig eller jer med det, der er svært. Det kan også være, at du har brug for at tale med en psykolog, hvis du ikke har det godt. Eller at hele familien skal have hjælp. Så kan I få besøg af en, der er uddannet til at hjælpe familier – en familiebehandler.

Mange børn er i tvivl om, hvad forskellen er på vores hjælp og hjælp fra fx BørneTelefonen. BørneTelefonen – og andre som dem – kan give dig gode råd, trøst og en voksen, der lytter til dine problemer. Hvis du har brug for tale med nogle voksne, der lytter til dig og forstår dig, kan du fx snakke med BørneTelefonen. BørneTelefonen kan også hjælpe dig videre til kommunen, hvis I sammen beslutter, at det er det bedste for dig.

4. Hvad er mine rettigheder?
Der findes en lov om børn og unge i Danmark. Den hedder barnets lov. I den står der, at de voksne fra kommunen SKAL undersøge, om de kan hjælpe dig, hvis du beder om det, eller hvis nogen er bekymrede for, hvordan du har det.

Du har altså ret til hjælp, hvis du har brug for det. Du har for eksempel ret til at bo i et trygt hjem og gå i en skole, hvor du ikke oplever mobning eller forskelsbehandling. Og du har ret til at blive hørt. Det betyder ikke, at du altid kan bestemme – men din mening skal tælle med.

5. Skal jeg sige, hvad jeg hedder, og får mine forældre noget af vide?
Når du ringer, skriver eller besøger os i kommunen, behøver du ikke fortælle, hvad du hedder, eller hvor du bor, hvis du ikke har lyst. Det vil sige, at du kan være anonym.

Men hvis vi mener, at du har det så svært, at du har brug for hjælp lige nu, eller hvis du eller nogen tæt på dig er i fare, kan det være nødvendigt, at vi får dit navn at vide. Hvis det sker, er du nødt til at fortælle, hvem du er, for at vi kan hjælpe dig. Og her kan det være, at vi også bliver nødt til at informere dine forældre.

6. Hvem tager telefonen/svarer på min sms/chat?
Når du kontakter os, vil det for det meste være en børne- og ungerådgiver, du taler med – en person, der giver råd og ved en masse om, hvordan man løser problemer som dine. De arbejder med at skaffe hjælp til børn eller familier, der ikke har det godt. Nogle gange kaldes de også for sagsbehandlere eller socialrådgivere.

7. Hvad sker der, hvis telefonen ikke bliver taget, når jeg ringer?
Ligesom butikker har vi åbent på nogle tidspunkter og lukket på andre tidspunkter. Men vi ved godt, at problemer ikke følger åbningstider. Hvis du har så meget brug for hjælp, at det ikke kan vente til næste dag, fx hvis du bliver slået, skal du stadig ringe til os. Så bliver telefonen taget af en fra politiet, som vil finde ud af, om de kan hjælpe dig. Og husk, hvis du er i fare eller har tanker om at gøre skade på dig selv, skal du altid ringe til Alarmcentralen på 112 med det samme.

8. Hvad sker der, når jeg har talt eller skrevet med jer?
Hvis du har talt eller skrevet med en børne- og ungerådgiver hos os, vil han eller hun prøve at finde ud af, om du har brug for hjælp fra kommunen.

Måske fortæller rådgiveren dig, at vi vil undersøge, hvordan du får den bedste hjælp. Det betyder, hun ringer til dig igen, så I sammen kan aftale, hvad der skal ske.

Det kan også være, rådgiveren foreslår, at du skal tale med en god ven, dine forældre, BørneTelefonen eller en anden telefonrådgivning, der passer til dine problemer.