I Kerteminde Kommune ansætter vi løbende nye Social- og Sundhedshjælperelever (SSH) og Social- og Sundhedsassistentelever (SSA) med eller uden Grundforløb (GF2)
Hvis du har lysten til at uddanne dig indenfor et omsorgsfag, hvor du arbejder med mennesker, der er fysisk, psykisk eller socialt udfordrede, så kan du være den elev, vi lige står og mangler!
I Kerteminde Kommune har vi fokus på et positivt læringsmiljø, hvor vi både vægter tryghed og faglig udvikling for vores elever. Du bliver en del af et tværfagligt team, hvor der arbejdes med rehabilitering, sundhedsfremme og forebyggelse.
Vi ansætter følgende elevtyper:
- Grundforløb 2 elever – SSA- elever der er +25 år
- SSA- og SSH elever på hovedforløb – almen erhvervsuddannelse (EUD)
- EUX- elever på SSA-uddannelsen - studentereksamen samt erhvervsuddannelse (EUX)
- Digi-tech elever på SSA-uddannelsen - elever med særlig interesse for digitale- og teknologiske løsninger
Hvis du vil vide mere om social- og sundhedsuddannelserne kan du læse mere her
Ansættelse
Social- og sundhedsuddannelserne er erhvervsuddannelser. Du er ansat på 37 timer i din uddannelsesperiode og du vil blive lønnet efter gældende overenskomst med FOA.
Vi ansætter også voksenelever og voksenlærlinge. Se lønsatser på FOA.dk
Adgangskrav for ansættelse i kommunen
Du skal være optaget eller have søgt ind på et grundforløb på SOSU- skolen. Se link til SOSU Fyn.
Opstart
Der er løbende stillingsopslag til både SSH- og SSA uddannelserne, som du finder du på kommunens hjemmeside samt ofir.dk og på praktikpladsen.dk.
Se link til Ledige stillinger i kommunen.
- Grundforløb 2 starter flere gange årligt – se SOSU Fyns hjemmeside
- SSH-uddannelsernes hovedforløb optages med opstart i januar og i juni måned
- SSA-uddannelsernes hovedforløb optages med opstart i januar, juni og september måned
- SSA EUX elever optages med opstart i august måned
- Digi-tech elever optages med opstart i juni måned