Genvej til tilsynsrapport

Birkelund Plejecenter er taget i brug 1. maj 1970 med væsentlig om- og tilbygning i 2002. Plejecenter Birkelund rummer i alt 44 plejeboliger og 3 aflastningsboliger. 8 plejeboliger er enrums lejligheder i skærmet enhed og 25 plejeboliger er torums lejligheder med mulighed for ægtepar. Størrelsen på lejlighederne varierer imellem ca. 53 m² og 70 m² inkl. andel af fællesarealer.  

Plejecentret indeholder desuden træningscenter.
Plejecentret modtager dagligt varm mad fra Madservice. Øvrige måltider produceres i plejecentrets afdelingskøkken.

Selvom vi ligger midt i byen, har vi adgang til grønne områder, da der i nærheden ligger et godt stisystem, som indbyder til ture i den friske luft. Herudover har vi tre grønne gårdhaver, hvor vi om sommeren ofte sidder ude og nyder solen. i de to gårdhaver har vi dværghøns og pavilloner.

I hverdagen laver vi forskellige aktiviteter, som dækker alt fra gymnastik til madlavningsgrupper og filmeftermiddage. Året igennem holder vi fast i vores hyggelige traditioner, hvor vi for eksempel fejrer fastelavn, påske, høstfest, idrætsdag og julefrokost.

Når lysten byder sig, kan vi også finde på at tage en bustur til vandet eller forbi et område, hvor én af vores beboere engang har boet og derfor kan fortælle en masse gode historier om. Hvis beboerne har mere lyst til at slappe af, er der også mulighed for at tage en stille kop kaffe i de dejlige lyse lejligheder.

Vi lægger vægt på, at vi i vores hverdag omgår hinanden med venlighed og imødekommenhed, og vi arbejder ud fra værdierne; kvalitet, nærvær, udvikling og trivsel. Værdierne er vigtige for at skabe et hjem i trygge rammer. Samtidig er vi et sted, hvor der altid er plads til engagement og humor, og vi glæder os meget til at få selskab fra en besøgshund, som vi vil tage varmt imod på plejecentret.

For at skabe liv på plejecenteret har vi fugle inde, høns i haven og får besøg af Trygfondens besøgshunde.

Birkelund har en aktiv vennekreds og frivillige, som arrangerer jule - og påskemarked, hvor de tjener penge til aktiviteter for beboerne i løbet af året.

Faciliteter

  • Fælles opholdsrum i tilknytning til hver boenhed.
  • Aktivitets- og træningscenter med køkken.
  • Egen bus til ture ud i det blå og 4 frivillige chauffører, der kører ugentlige ture.
     

Pjecer

Pjece til pårørende

Aftale om aflastningsophold

Plantegninger

Grundplan

Lejlighed 1 - 8

Lejlighed 9-10, 19-23 og 32-35

Lejlighed 11-18 og 24-31

Lejlighed 36-44