---
title: "Sygeplejeklinikker - Longread"
description: "Sygeplejeklinikker - Longread"
date: "2025-03-31"
created: "2024-04-17"
---

[Hjem](https://kerteminde.dk/)

                    [Borger](https://kerteminde.dk/borger)

                    [Ældre og Sundhed](https://kerteminde.dk/borger/aeldre-og-sundhed)

                [Sygeplejeklinikker - Longread](https://kerteminde.dk/borger/aeldre-og-sundhed/sygeplejeklinikker-longread)

# Sygeplejeklinikker

## ![](https://kerteminde.dk/i/MOLIRIMEDIA/91523330-d567-48f3-8a51-08dc5dec8d89?width=800)

## Kontakt oplysninger:

Sygeplejeklinikkerne findes på:
Plejecenteret Birkelund
Røjrupvej 9
5550 Langeskov
Tlf.: ml. 8-9 og 13-14 65 15 13 80
Fjordly Plejecenter
Borgmester Hansensvej 7
5300 Kerteminde
Tlf.: ml. 8-9 og 13-14 65 15 13 80
Sygeplejeklinikken Munkebo
Lindhøjvej 3
5330 Munkebo
Tlf.: ml. 8-9 og 13-14 65 15 13 80

## Velkommen til Kerteminde Kommunes sygeplejeklinik

Alle borgere med ophold i Kerteminde Kommune, kan efter
henvisning modtage sygepleje. Sygeplejersken vurderer
om sygeplejen modtages på en sygeplejeklinik eller
tilbydes i hjemmet. Så vidt det er muligt foregår første
besøg i en af kommunens 3 sygeplejeklinikker. Herefter
planlægges og aftales hvor og hvordan sygeplejen
modtages fremover.

## Ved sygepleje i sygeplejeklinik

For at modtage sygepleje i en sygeplejeklinik skal du
kunne møde op i sygeplejeklinikken selv eller med hjælp af
eksempelvis pårørende, offentlig transport, taxa eller
andet.

Desuden forventes:
 At du selv medbringer den ordinerede medicin.
 At du aflyser besøget, hvis det ikke er muligt at
komme til den aftalte tid.

Fordel ved at komme i klinik:
Du er fri for at sidde hjemme og vente på sygeplejens
besøg. I stedet inddrages du aktivt i planlægning af
besøget på sygeplejeklinikken, så det passer sammen
med din hverdag

Sygeplejeklinikken har ikke faste åbningstider, så vi vil
forsøge at lave aftaler, der passer til dig, primært i
dagtimerne. Behovet for sygepleje kan derfor godt passe
sammen med et liv på arbejdsmarkedet og et aktivt liv.

De fleste sygeplejeklinikker er placeret i forbindelse med et
aktivitetscenter, så et besøg i aktivitetscenteret kan
kombineres med et besøg i sygeplejeklinikken.

På sygeplejeklinikken er der bedre mulighed for korrekt
behandling og pleje af f. eks. sår.
Det er desuden bevist, at behandling af sår på en
sygeplejeklinik gør, at såret heles hurtigere.

###
Sygeplejeklinikken tilbyder hjælp til:

- Sårbehandling
- Dosering af medbragt medicin
- Injektioner af medbragt medicin
- Blodtryksmåling
- Blodsukkermåling
- Skift af kateter/kateterpleje
- Stomipleje
- Råd og vejledning m.v.

Adresser og telefonnumre til de 3 klinikker, finder du på
bagsiden af denne folder.
