Pjece - Tilbud til dig der lever med depression
Til dig mellem 18 og 65 år med let
eller moderat depression eller i risiko
for at udvikle depression
Hvem kan få hjælp?
Tilbuddet henvender sig til dig, som har let eller moderat depression eller er i risiko for at udvikle depression.
Du skal have en henvisning til tilbuddet fra din praktiserende læge eller fra et sygehus.
Hvad kan vi tilbyde?
Målet med dette tilbud er, at du oplever at få mere viden og flere
redskaber til at håndtere din sygdom og livssituation.
Forløbet
kan blandt andet hjælpe dig, hvis:
- du har spørgsmål, du ønsker svar på
- depressionen giver dig udfordringer i din dagligdag
- du og dine pårørende mangler gode råd til hverdagen
- du vil vide, hvilke positive ændringer du selv kan skabe
Forandringer kan være svære.
Men selv små ændringer eller nye
gode vaner kan hjælpe dig til en bedre hverdag -
og til at passe
bedre på dig selv.
Et personligt tilrettelagt forløb
Du begynder dit forløb med en samtale med en sundhedsfaglig
person, der har særlig viden om livet med en depression.
Du er
velkommen til at tage en pårørende med til samtalen.
I planlægger sammen dit forløb, så det passer til din situation og
dine behov -hele tiden med det mål, at
du kan bevare eller forbedre livskvaliteten i din hverdag.
Samtaler
Forløbet kan omfatte støttende samtaler enten i dit hjem eller i
naturen som gåture.
Samtalerne vil tage udgangspunkt i dine behov og ønsker.
Fysisk træning
Forløbet kan omfatte motion. Din træning tager afsæt i den afklarende samtale og foregår enten individuelt eller som holdtræning.
Træningen kan både være indendørs og udendørs.
Mental træning
Forløbet kan omfatte mental træning hvor der arbejdes med strategier til at mestre dagligdagens udfordringer.
Træningen foregår
enten individuelt eller som holdtræning
Vejledning i forhold kost, rygning og alkohol
Forløbet kan indeholde henvisning til særlig vejledning og hjælp indenfor kost, rygning og alkohol.
Hvor langt er forløbet?
Varigheden bygger på en individuel vurdering og vil typisk tage 3
måneder.
Målet er, at du oplever at blive støttet i at kunne forbedre eller
bevare det hverdagsliv, du ønsker.
At give dig redskaber som du
aktivt kan benytte
Sådan kommer du i gang
For at deltage, skal du henvises af din egen læge eller hospital.
Herefter kontakter vi dig og finder frem til, om forløbet passer til
din situation, eller om der måske er andre tilbud, som er bedre til
dig.
Det er gratis at deltage, men du skal selv sørge for transport.
Læs om tilbuddet på www.kerteminde.dk eller www.sundhed.dk
Sygehusafdelinger og praktiserende læger kan henvise til forebyggelsestilbuddene i Kerteminde Kommune ved anvendelse af
MEDCOM standarden
”Kommune forebyggelse”, som benytter XREF15 som den bagvedliggende standard.
Såfremt dette ikke er muligt, sendes henvisningen elektronisk til:
Lokationsnummer 5790001388423 med att.: Heidi Puk Ernst
Faglig koordinator:
Heidi Puk Ernst
Borgmester Hansensvej 7
5300 Kerteminde.
Tlf. 20409232
Kvalitet
Nærvær
Udvikling og
Trivsel for den enkelte