Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Pjece til borgere om Aktivt hverdagsliv

Information om Aktivt hverdagsliv

Denne pjece er til dig, der søger om hjælp til personlig pleje eller praktisk hjælp, fordi der er opgaver i din hverdag, som du har svært ved eller ikke længere selv kan klare.

Du bliver inddraget mest muligt i at udføre opgaverne selv, og efterhånden som du kan mere selv, bliver hjælpen tilpasset dine behov.

I denne pjece informerer vi dig om, hvordan vi arbejder med aktivt hverdagsliv, som handler om at genvinde eller bevare muligheden for at være aktiv og i stand til at klare de daglige gøremål, så du så vidt muligt undgår at være afhængig af andres hjælp.

Hvilke ønsker, håb og drømme har du?

Du vil, inden forløbet starter, tale med medarbejderen om, hvad der er vigtigt for dig. I arbejder herefter sammen hen imod, at du kan klare så meget som muligt selv. Det kan være du har brug for nogle hjælpemidler, nogle øvelser så du selv kan træne dine muskler eller måske finder I sammen andre måder at gøre tingene på.

Vil du gerne selv fx smøre din frokost? gå i bad? hente post i postkassen? handle ind? gå ud med skraldespanden? vaske tøj? skifte sengetøj? gå ture? gøre rent? eller noget andet?

Hvis du føler dig alene og har behov for at være en del af et fællesskab, hjælper vi dig også med kontakt til en forening eller et tilbud i kommunen.

Dine ønsker, håb og drømme for hverdagen er med til at bestemme, hvad du og dine hjælpere skal arbejde sammen om. Det kan også være, at en sygeplejerske, terapeut eller diætist skal inviteres med i samarbejdet.

Tidsbegrænset forløb

Loven siger, at når du søger om hjælp hos kommunen, vil du som udgangspunkt altid få tilbudt et forløb i en tidsbegrænset periode.

Vi vil sammen løbende vurdere om dine ønsker, håb og drømme bliver indfriet eller om der er anledning til at vi skal ændre i hjælpen.

Kontaktoplysninger

Har du eller dine pårørende spørgsmål kontaktes:

Visitationen

Tlf. 6515 1060 (Hverdage mellem kl. 10-12)

Hjemme- og Sygeplejen

Tlf. 6515 1700 (Hverdage mellem 7-14)

Kun ved akut opstået sygdom, fald, pludselig høj feber eller lignende alvorlighed, kan sygeplejersken kontaktes i weekenden, om aftenen og natten samt på søn- og helligdage på Tlf. 2138 7773

Ris eller ros til hjemmesiden

Hans Schacksvej 4
5300 Kerteminde

CVR.NR 29189706

Telefon: 65 15 15 15

Genveje