---
title: "Reparation af hjælpemiddel - 18.12.2025"
date: "2026-01-16"
created: "2025-01-08"
tags:
  - "Reparation af hjælpemiddel"
  - "kvalitetsstandard"
---

[Hjem](https://kerteminde.dk/)

                    [Borger](https://kerteminde.dk/borger)

                    [Ældre og Sundhed](https://kerteminde.dk/borger/aeldre-og-sundhed)

                    [Kvalitetsstandarder](https://kerteminde.dk/borger/aeldre-og-sundhed/kvalitetsstandarder-2)

                [Reparation af hjælpemiddel - 18.12.2025](https://kerteminde.dk/borger/aeldre-og-sundhed/kvalitetsstandarder-2/reparation-af-hjaelpemiddel-18122025)

# Reparation af hjælpemiddel - 18.12.2025

## **Reparation af hjælpemidler**

Kerteminde Kommune støtter dig i at have et aktivt hverdagsliv.

Målet om et aktivt hverdagsliv sker i et samarbejde med dig og med afsæt i dine ønsker, håb og drømme for hverdagen.

Vi støtter dig i at genvinde eller bevare muligheden for at være aktiv og i stand til selv at klare hverdagens gøremål så du, så vidt muligt, undgår at være afhængig af andres hjælp.

Hvis du føler dig alene og har behov for at være en del af et fællesskab, hjælper vi dig med kontakt til en forening eller et tilbud i kommunen.

## **Kvalitetsstandard for reparation af hjælpemidler**

Denne kvalitetsstandard er en beskrivelse af serviceniveauet i Kerteminde Kommune ved tilbud om hjælp til reparation af hjælpemidler.

## **Hvem kan få hjælp?**

Du kan få hjælp til at få repareret de hjælpemidler, som er bevilget efter § 112, samt til forbrugsgoder der er bevilget efter § 113 og er udlånt af depotet.

## **Hvordan får du hjælp?**

Når der opstår behov for reparation, kan du eller dine pårørende kontakte hjælpemiddeldepotet.

## **Hvilke reparationer kan der foretages?**

Hjælpemiddeldepotet kan foretage følgende reparationer:

- Mindre reparationer, som udføres i dit hjem
- Større reparationer udføres på depotet eller sendes til reparation hos en ekstern leverandør
- Hvis hjælpemidlet ikke kan repareres, vurderer sagsbehandlerne i Visitation Hjælpemidler, om det skal udskiftes eller der er brug for en ny vurdering af behovet for hjælpemidlet
- I ganske særlige tilfælde og efter en individuel konkret vurdering, kan der udlånes erstatningshjælpemiddel
- Hjælp til udskiftning af dæk og slange til kørestol, hvis du har behov for mere end 1 årlig udskiftning

## **Hvilke reparationer kan du ikke få foretaget?**

Hjælpemiddeldepotet foretager ikke reparation, når

- Udgifterne er en følge efter almindeligt brug f.eks. almindelige batterier, rengøring og vedligeholdelse
- Det er den første årlige udskiftning af dæk og slange på kørestolen. Denne udgift afholder du selv. Som dokumentation gemmer du dine kvitteringer. Dette gælder også, selvom du er bevilget mere end én kørestol
- Du har benyttet dig af frit valg, og der bliver tale om ekstraordinære dyre eller hyppige reparationer. Her afholder du selv udgifterne.
- Det er et forbrugsgode, hvor der er bevilget 50 % i tilskud og er din ejendom

Hvad forventes af dig?

- Du rengør og vedligeholder selv hjælpemidlet
- Du kontakter hjælpemiddeldepotet, hvis hjælpemidlet skal repareres

## **Kvalitetsmål**

- At akutte reparationer påbegyndes umiddelbart efter din henvendelse
- At øvrige reparationer foretages indenfor 10 arbejdsdage fra din henvendelse
- At hjælpemidlet repareres forsvarligt

- At du oplever, at hjælpen ydes med nærvær, tryghed og respekt
- At du lider mindst muligt afsavn
- At du bliver så selvhjulpen som muligt

Kerteminde Kommune har ansvaret for at følge op på kvalitetsmålene.

## **Tavshedspligt**

Kommunens ansatte har tavshedspligt.

## **Lovgrundlag**

Servicelovens §§ 112 og 113.

## **Information**

Denne og kommunens øvrige kvalitetsstandarder kan ses på kommunens hjemmeside [www.kerteminde.dk](http://www.kerteminde.dk/ "http://www.kerteminde.dk")

Du kan få hjælp til reparation ved at kontakte:

 **Hjælpemiddeldepotet**
 Lindøalleen 101
 5330 Munkebo
 Tlf. 65 15 16 95
 Mandag til fredag kl. 7:30 til 9:30.

## **Godkendelse**

Kvalitetsstandarden er godkendt i Byrådet den 18.12.2025.
