Ældreloven
Ældreloven er designet til at forbedre ældreplejen ved at give større selvbestemmelse til de ældre, mere tillid til medarbejderne og mere frihed til kommunerne til at tilrettelægge plejen efter lokale behov. Samtidigt er det indtænkt i fremtidens ældrepleje at pårørende og civilsamfundet få en mere inddragende og samarbejdende rolle.
Loven er et skridt mod en mere fleksibel og borgernær ældrepleje, der sikrer, at hjælpen tilpasses den enkeltes behov og livssituation.
Der er meget, der i de kommende år skal ændres og implementeres bl.a. måden, vi arbejder på og som borgerne møder os på. Det kræver både tid, respekt og kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere lige som de ældre og deres pårørende skal inddrages.
Intentionen med loven er blandt andet, at hjælpen i højere grad end tidligere skal tage udgangspunkt i den enkelte ældres aktuelle livssituation og behov - med henblik på at understøtte en alderdom med mest mulig livsglæde, selvhjulpenhed og tid til omsorg og nærvær.
Med Ældreloven lægges der også op til, at borgeren skal inddrages mere i, hvilken hjælp, der gives, og hvordan og hvornår, den gives. Samtidigt skal medarbejderen sættes fri fra unødigt bureaukrati og gives bedre muligheder for at være i tæt samspil med borgere og pårørende og lokale fællesskaber. Ældreloven skal desuden styrke borgernes muligheder for at vælge, om det er kommunen eller en privat leverandør, der skal give hjælpen.
Borgerne vil opleve, at hjælpen bliver givet som helhedspleje med færre medarbejdere i hjemmet og med en mere koordineret, tværfaglig og sammengængende indsats.
Helhedspleje omfatter personlig hjælp og pleje, praktisk hjælp samt genoptræning, og skal leveres med et forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte.
Indsatsen koordineres med den enkelte borger og tilrettelægges ud fra aktuelle livssituation og behov. Der tages afsæt i borgerens egne mål og ønsker samt i medarbejdernes faglige vurderinger.
At borgeren som udgangspunkt møder et fast tværfagligt team af medarbejdere. Det kan være sosu-hjælpere og -assistenter, terapeuter, sygeplejersker og visitatorer.
Det vil være medarbejdere, som borgeren kender og medarbejdere, der kender borgeren og de pårørende. De aftaler, der er med borgeren og de behov som borger og pårørende har til hjælpen vil være kendt af medarbejderne i teamet.
Kerteminde Kommune er allerede organiseret i faste tværfaglige hold og har derfor erfaring med denne metode og har set positive resultater, hvor både borgere og medarbejdere er tilfredse.
For medarbejderne betyder Ældreloven i første omgang, at de skal arbejde tværfagligt sammen omkring de borgere, der er i deres team, som de har ansvaret for. Det er medarbejderne allerede i gang med, så opgaven er her at blive bedre og bedre til det, så alle mindre tværfaglige teams på sigt lykkes med at give en sammenhængende og koordineret indsats med god faglig kvalitet.
Loven fremmer et tættere samarbejde med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfundet for at skabe en mere inddragende og samarbejdende ældrepleje til glæde for den ældre.
Ja, Ældreloven, som trådte i kraft den 1. juli 2025, omfatter også beboere på plejehjem.
Loven er en reform, der skal sikre mere sammenhængende, værdig og individuel pleje til ældre borgere - uanset om de bor i eget hjem eller på plejehjem.
Et centralt begreb i Ældreloven er helhedspleje, Det betyder, at pleje og støtte skal ses som ét samlet forløb, der tager højde for både fysiske, psykiske og social behov - også for plejehjemsbeboere.
Ja, med Ældreloven har du ret til at vælge mellem kommunale og private leverandører af helhedspleje. Det betyder, at du selv kan vælge den leverandør, der passer bedst til dine behov og ønsker. På nuværende tidspunkt har kommunen ingen leverandør af helhedspleje.
Du har ret til et Fritvalgsbevis. Det betyder, at du selv kan finde en privat leverandør, og kommune betaler for den bevilligede hjælp.
Når Myndighedsafdelingen har behandlet din ansøgning og afgjort, at du er berettiget til et Fritvalgsbevis, vælger du en leverandør og indgår selv nærmere aftale om hjælpen.
Du har mulighed for selv at betale leverandøren for mere hjælp end den, du er visiteret til.
Borgere, der før 1. juli 2025 er visiteret til hjælp efter servicelovens §§ 83 personlig pleje og praktisk hjælp, 83a rehabiliteringsforløb og eller 86, stk. 1 genoptræning skal overgå til ældreloven senest 1. juli 2027.
Borgerne skal ikke foretage sig noget, da Visitationen vil foretage de fornødne ændringer.
Implementeringen af Ældreloven er en gradvis proces, som vil strække sig over de kommende år. Det betyder, at ændringerne sker løbende og med omtanke.
Helhedspleje leveres i forløb og i Kerteminde Kommune er der 6 forløb, som indeholder forskellig typer af hjælp. Det er borgerens funktionsniveau og samlede livssituation, der er styrende for, hvilke forløb der kan bevilliges
Det afklarende forløb
Det afklarende forløb er målrettet nye borgere, der ikke er kendt af det faste hold i hjemmeplejen eller kendte borgere som fx efter sygehusophold/rehabiliteringsophold har væsentligt ændret funktionsniveau.
Målet med afklaringsforløbet er at styrke det forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte og vurdere borgerens behov for fremtidig hjælp.
Medarbejdere og borgere får med forløbet tid til at undersøge og afprøve muligheder, som kan kompensere for funktionstabet eller understøtte den enkelte i at forblive selvhjulpen og uafhængig af hjælpen så længe som muligt.
Det kan fx opnås ved at træne, anvende hjælpemidler, velfærdsteknologi eller med hjælp fra pårørende, andre netværkspersoner eller tilbud i lokale fællesskaber eller med hjælp fra civilsamfundet.
Efter endt afklaringsforløb træffes der en konkret og individuel vurdering af, om hjælpen kan ophøre eller hvilket borgerforløb, borgeren efterfølgende skal tilbydes.
Rengøringsforløb
Rengøringsforløbet omfatter kun rengøring i hjemmet og tager udgangspunkt i borgerens helhedssituation og funktionsniveau.
Forløb 1
Forløb 1 kan omfatte både praktisk hjælp og personlig pleje samt genoptræning uden forudgående sygehusbehandling. Forløbet tager udgangspunkt i borgerens funktionsniveau og tilrettelægges efter graden af hjælp og støtte den enkelte borger har behov for.
Borgeren er den aktive part, og har kun behov for lidt hjælp og påmindelser om at udføre daglige aktiviteter i hjemmet, og kræver kun let personassistance fysisk /guidning
Forløb 2
Forløb 2 kan omfatte både praktisk hjælp og personlig pleje samt genoptræning uden forudgående sygehusbehandling. Forløbet tager udgangspunkt i borgerens funktionsniveau og tilrettelægges efter graden af hjælp og støtte den enkelte borger har behov for.
Borgeren er den aktive part men under forudsætning at moderat person assistance som guidning og/eller kompenserende støtte.
Forløb 3
Forløb 3 kan omfatte både praktisk hjælp og personlig pleje samt genoptræning uden forudgående sygehusbehandling. Forløbet tager udgangspunkt i borgerens funktionsniveau og tilrettelægges efter graden af hjælp og støtte den enkelte borger har behov for.
Borgeren deltager i aktiviteter under forudsætning af omfattende person assistance og/eller guidning.
Forløb 4
Forløb 4 kan omfatte både praktisk hjælp og personlig pleje samt genoptræning uden forudgående sygehusbehandling. Forløbet tager udgangspunkt i borgerens funktionsniveau og tilrettelægges efter graden af hjælp og støtte den enkelte borger har behov for.
Borgeren er ude af stand til at deltage i aktiviteter og kræver fuldstændig personassistance, hvor medarbejderen udfører aktiviteterne for dem.
