Et erhvervsprojekt med miljøprofil - og med dokumenteret stort økonomisk afkast.
Siden 1990 har Havørred Fyn været en innovativ businesscase, anerkendt både i Danmark og i udlandet. Havørred Fyns unikke koncept forener naturpleje, forretning og jobskabelse.
Hvert år investerer de 10 fynske kommuner samlet 4,2 mio. kroner i Havørred Fyn (2014). Samarbejdet genererer bedre miljøforhold i vandløbene, flere fisk og en meromsætning i det
lokale erhverv, som giver et skatteprovenu, der cirka svarer til kommunernes bidrag til Havørred Fyn. Der er nu åbnet op for mere end 500 km vandløb på Fyn og øerne, hvor fiskene i dag kan gyde. Mere end 220 spærringer for den vandrende havørred er fjernet frivilligt og permanent.
Havørred Fyn er en gevinst for alle og bidrager positivt til en mere alsidig natur med flere fisk, flere tilrejsende turister, flere lokale jobs og øget omsætning.
Flere sunde aktiviteter, mere livskvalitet, mere bæredygtighed.
NØGLETAL FRA EVALUERING I 2013
• 38 skabte årsværk
• En lokal omsætning på 50-58 mio. kroner
• Minimum 55.000 overnatninger fra havørredfiskende turister
Læs mere om Havørred Fyns vision, målsætninger og arbejde på www.seatrout.dk