Du kan få personlig og pædagogisk støtte i dagligdagen med en hjemmevejleder.
Individuel støtte kan gives til dig, hvis du har betydeligt nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer. Det vil sige at du, på grund af psykiske, fysiske eller sociale omstændigheder, har brug for særligt tilrettelagt støtte. Støtten gør det muligt for dig at få din hverdag til at fungere og fastholde egen bolig trods din funktionsnedsættelse.
Støtten gives altid ud fra en individuel vurdering og er fleksibel på den måde, at der kan ydes en massiv støtte i perioder med stort behov for støtte. Støtten aftager i takt med at du bliver bedre til at mestre eget liv.
For at få støtte skal du sammen med din sagsbehandler finde ud af, hvor meget støtte, du har brug for. Det er behovet, som bestemmer, om du kan få støtte eller hvor meget og hvilken støtte, du kan få. Derfor vil sagsbehandleren sammen med dig vurdere din funktionsevne.
Det er sagsbehandleren, som bevilger støtte, og støtten gives af uddannet personale.