Har dit barn angst eller svære bekymringer? Så vil et gruppeforløb måske være noget for jer.
Angstgrupper er et struktureret forløb for børn og unge, der lider af angst eller har svære bekymringer. Forløbet er baseret på kognitiv adfærdsterapi, og målet er at lære børn, unge og forældre, dels at forstå sammenhængen mellem tanker, følelser, krop og adfærd, dels at blive i stand til at håndtere angsten eller bekymringerne.
Gruppeforløbene er for børn i alderen 7-18 år, der lider af angst eller har svære bekymringer. Forløbet foregår 8 gange af cirka 2 timers varighed.
Der er opstart af gruppeforløb 2 gange årligt i februar og september måned.